Generelt om brystkræft

Kære Kvinde!

Du er født til at være i farezonen. En alvorlig mørk skygge, ligger nemlig parat til, at angribe dig – Når du mindst venter det. Skyggen gemmer sig bag hjørnet på dit hus, i din bil – I dit soveværelse, men det værste af det hele er; at skyggen allerede er i dig. Den ligger og ulmer og, kan måske med hjælp fra dig selv, vokse sig stærkere og stærkere og måske ender den med, at tage over – Selvom du slet ikke ønsker det. Skyggen gør dig svag. Den gør dig træt -Den kan måske endda få dig til, at glemme og opgive alt håb, alle lyse farver, alle de gange du har hørt dine børns smittende latter. Skyggen får dig til at opgive. Den gør dig syg. Meget syg. Skyggen sørger for, at flytte dig fra dine faste rammer. Den flytter dig til et klinisk hvidt lokale, hvor alt er anderledes. Hyggen, glæden og troen på livet mangler. Skyggen er ved at vinde. En dag vågner du op, dit hår er væk. Det er Skyggens skyld. Den behandling du må igennem, for at få bugt med Skyggen er hård for dig. Både fysisk og Psykisk. Dit hår er væk. Du føler dig lille. Du er dårlig. Du føler at alt håb er ude. Smerterne. Skrigene. Tankerne. Skyggen vil ikke lade dem forsvinde.

Måske en dag, sker det du ønsker mindst. En fysisk forandring på din krop, som ændrer din person. Du er ikke længere kvinde. Du føler dig ihvertfald ikke sådan. Manden i den hvide kittel kalder det mastektomi. Du kalder det at blive ukvindelig.  Men du hader ikke manden, for at have gjort det. Du ved, at det er Skyggens skyld. Manden holder dig fast, fast i håbet om glæden og lyset og livet. Manden giver dig håb, mod og lyst til fremtiden. Han bakker dig op. Sørger for, at du får lidt mad, det du kan spise. Skyggen er ikke forsvundet helt endnu og din appetit er ikke vendt helt tilbage. Du kæmper. Du kæmper med dine tanker og med din krop. Hvordan skal jeg kunne vise mig nogen steder nu? Kan jeg nogensinde tage i svømmehallen igen? Hvad mon min mand siger? Og mine børn – Og deres venner? De ved det allesammen. At jeg ligger her. På grund af Skyggen. De ved allesammen, at jeg ikke er kvinde mere, når jeg kommer hjem.

Manden kommer ind til dig igen. Afbryder dine tanker. Han smiler til dig. Skyggen er væk.
Du kigger vantro på ham. Han gentager: Skyggen er væk. Den er væk, har forladt din krop. Er gået sin vej, uden at få dig med i faldet. Du var stærk! Du var sej og her er du, med hele livet foran dig.

Manden i kitlen smiler til dig, ‘Det var godt du opdagede den knude’ siger han så. Du nikker. Selvom du aldrig glemmer den dag, hvor du med frygt opdagede den lille bitte hårde knude i brystet, er du lykkelig for, at du tog dig tid til, at undersøge det nærmere. Dine bryster kommer aldrig tilbage igen, ikke som de var før. Men livet har du. Kampen har du vundet – Og selvom det tager mange år, at komme ovenpå igen
er du klar til at leve resten af livet – Hele livet.

Så kære kvinde

Du er født i farezonen. Den mørke skygge der er parat til at angribe dig, kalder vi i dagligtale brystkræft. Vi kan forsøge, men det er endnu ikke lykkedes os, at tilintetgøre den engang for alle. Derfor må vi selv yde en indsats! Husk, at undersøg dine bryster! Husk at mærke efter, om alt er normalt! Husk at ta’ imod sundshedsstyrrelsens tilbud om mammografi. Hvorfor ikke? Du har ikke noget at tabe, hvis det opdages i tide. Du har derimod hele livet, at tabe det ikke opdages. Hjælp dig selv, til at blive mindre synlig i farezonen. Gør det for dig selv, din mand, dine børn, din familie – Og ikke mindst dine bryster!