Mænd og Brystkræft

Det er hårdt, at være den der står tilbage, som klippen, som den stærke, når ens kone pludselig bliver ramt af noget så alvorligt som kræft.

Det er hårdt, at opleve de kampe hun skal kæmpe, når man ikke kan andet, end magtesløst at se til.

Men støtten, ordene og ikke mindst accepten er vigtig.

Det er bare ikke kun som mand, man risikerer at stå tilbage, som den stærke, når brystkræften lange kløer, er på jagt efter et nyt offer.

Det kan nemlig også være den omvendte situation. Mange er ikke klar over det, men mænd kan faktisk også blive ramt af brystkræft.

Det optræder, langt mere sjældent, da det hyppigere er andre former for kræft mænd rammes af, men hvert år bliver mellem 15 og 35 danske mænd diagnoseret med brystkræft.

Et stempel der på mange måder, kan være hårdt at få som mand.

Hvorfor får mænd brystkræft?

Det er et spørgsmål der ikke er til at svare på, selvom der forskes meget i emnet, er der intet endegyldigt svar.

Men man ved dog, at faktorer som overvægt, alkohol samt kvindelige kønshormoner spiller ind og kan være med til at øge risikoen.

Desuden har man fundet ud af, at brystkræft kan være arveligt, både når det gælder kvinder og mænd.

Hvordan opdages det?

Der er flere symptomer, der kan opstå, når mænd får brystkræft. Den mest almindelige, er ligesom hos kvinder: Man finder en knude i brystet.

Derudover kan det være forandringer på brystet i form af indtrækning af brystvorten, som også kan begynde at væske og sår på brystet af ukendte årsager.

Det kan også være hævede lymfeknuder i armhulen.

Opdager man en af disse symptomer, bør man søge læge. Her vil man, hvis der er mistanke om kræft, blive scannet og der vil muligvis også tages en vævsprøve (biopsi). Derudover vil der tages et røgtentbillede af lungerne og der vil blive foretaget nogle blodprøver, for at sikre, at kræften ikke har spredt sig.

Hvad gør man ved det?

Er der tale om brystkræft, kan det være nok med en operation, hvor kræftknuden fjernes.

Er der tale om hævede lymfeknuder i armhulen, kan kemoterapi og strålebehandling komme på tale.

Så Kære mænd!

Gør Jer selv – Og os den tjeneste – At pas ligeså godt på Jeres egne bryster, som I passer på vores!

Vær med til at støt op d. 8. oktober – De indsamlede penge går også til forskning, så vi muligvis kan blive klogere på, hvorfor vores bryster skal være så udsatte!

Nedtælling til Lyserød Lørdag

  • om 4 måner, 17age, 16 timer, 29 minutter, 7 sekunder
Find Lyserød Lørdag på Facebook